搜尋結果
Manicaland Prowins uun Simbabwe Manicaland Prowins (of Manikalun Prowins) (üüb Shona, Dunhu reManicaland, üüb Ingels, Manicaland Province) as en prowins uun de aafrikoons stoot Simbabwe.At prowins leit uun a uast faan’t lun. Det dialt a nööm mä at Manica Prowins, wat üüb det öler sidj faan’t grens uun Mosambik leit. leit.
Det Matabeleland North Prowins uun Simbabwe Matabeleland North Province (of Nuurd Matabelelun Prowins) as en prowins uun de aafrikoons stoot Simbabwe.At prowins leit uun a waast faan’t lun. Det as efter det Ndebele folk neemd. Uun a nuurduast leit det Mashonaland West Prowins, uun a uast det Midlands Prowins an uun a süüd lei det Bulawayo Prowins an det Matabeleland South Prowins.
Midlands Prowins (of Madlunen Prowins) as en prowins uun de aafrikoons stoot Simbabwe. At prowins leit uun a maden faan’t lun. Uun a nuurdwaast leit Mashonaland West, uun a nuurduast lei Mashonaland East an Manicaland, uun a süüduast leit Masvingo Prowins an uun a süüdwaast Matabeleland South. Det hee 1.614.941 lidj (2012) [1].
Mashonaland East Prowins uun Simbabwe Mashonaland East Prowins (of Uast Maschonalun Prowins) as en prowins uun de aafrikoons stoot Simbabwe.At prowins leit uun a nuurduast faan’t lun. Uun a nuurduast leit Mosambik, uun a süüduast det Manicaland Prowins, uun a süüdwaast det Midlands Prowins, uun a waast det Mashonaland West Prowins an uun a nuurdwaast det Mashonaland Central Prowins.
- Interfresk - Interfrasch - Interfriisk
- Nuurdfresk - Nordfrasch - Nuurđfriisk
- Söl'ring
- Fering - Öömrang
- Halunder
- Halifreesk
- Wiringhiirder
- Frasch - Bökinghiirder - Mooring
- Karhiirder
- Gooshiirder
V. Tams Jörgensen: Snaak friisk! - Interfriisk Leksikon., 132 s., Nordfriisk Instituut, Bräist 1977Alfred Boysen, Kurt Pohlmann: Sprækefæærer Tjüsch Frasch Weestfrasch.45 s., aanj ferlach, 4. aplaag 1983Nann Mungard: Eilunsfriisk Spraak an Wiis I (A-O)., 150 s., Verlag für nordfriesisches Heimatschrifttum, 1974
Kurt Pohlmann: Spraakföörer Dütsk Sölring Weestfriisk.45 s., aanj ferlach, 1976Hermann Schmidt: Wörterbuch der Sylterfriesischen Sprache., 88 s., Söl'ring Foriining, 1969Hermann Schmidt: Wörterbuch Hochdeutsch/Sylterfriesisch.64 s., Söl'ring Foriining, 1972Boy P. Möller: Söl'ring Uurterbok.308 s., Sändig Reprints, Wiesbaden 1973 [1915]Dr. J. Schmidt-Petersen: Wörterbuch und Sprachlehre der Nordfriesischen Sprache., 172 s., Sändig Reprints, Wiesbaden 1984 [1912]Chr. Johansen: Die Nordfriesische Sprache.288 s., Sändig Reprints, Wiesbaden 1966 [1862]Ommo Wilts: Wurdenbuk för Feer an Oomram.342 s., Verlag Jens Quedens, Oomram 1986Ommo Wilts: Sjiisk-öömrang Wurdenbuk. Grundwortschatz Deutsch-Friesisch.96 s., Verlag Foto-Quedens, Oomram 1982Wikisource: P. A. Oelrichs: Kleines Wörterbuch zur Erlernung der Helgolander Sprache.Mina Borchert, Kurt Pohlmann: Spreekfeerer Diitsk Halunder Westfriisk., 45 s., aanj ferlach, 3. aplaag 1982Jens Lorenzen: Deutsch-Halligfriesisch.196 s., Nordfriisk Instituut, Bräist 1977(online) Tanno Hüttenrauch en Michael Wehar: Online Uurterbok Dütsk-HalifreeskPeter Jensen: Wörterbuch der nordfriesischen Sprache der Wiedingharde.Sändig Reprints, Wiesbaden 1967 [1927/28]Ommo Wilts (tuupsteld): Basiswörterbuch Deutsch-Friesisch. Wiedingharder Mundart. ütjden faan a Wiedingharder Friesenverein tuup mä't Nuurdfresk Wurdenbuksteed bi't uniwersiteet Kiil, 183 s., ISBN...Adeline Petersen, Bo Sjölin, Alastair Walker an Ommo Wilts (tuupsteld): Freesk Uurdebuk. Wörterbuch der Wiedingharder Mundart. Ütjden faan't Nuurdfresk Wurdenbuksteed bi't uniwersiteet Kiil. 381 s....Erk Petersen: Deutsch-friesisches Wörterbuch.94 s., Foriining for nationale Frashe, s.j. [1973]V. Tams Jörgensen: Frasch Tjüsch Dånsch Uurdebök.116 s., 2. aplaag Nordfriisk Instituut, Bräist 1978Birgit Kellner: Deutsch-friesische Wörterliste.266 s., CAU Kiel 1991(online) Moritz Momme Nissen: Nordfriesisches Wörterbuch. Digitalisiaretiarst binj(online) Moritz Momme Nissen: Nordfriesisches Wörterbuch. Digitalisiaretööder binj(online) Moritz Momme Nissen: Nordfriesisches Wörterbuch. Digitalisiarettraad binj(online) Tanno Hüttenrauch en Michael Wehar: Online Uurterbok Dütsk-FräischV. Tams Jörgensen: Kleines friesisches Wörterbuch der nordergoesharder Mundart, 144 s., Nordfriisk Instituut, Bräist 1981
Bakteerien. Koleraa -Bakteerien ( Vibrio cholerae ). Bakteerien san miast 2-3 mikrometer lung an 0,5 mikrometer sjok. A bakteerien ( Bacteria) (Iantaal: bakteerium) san bütj a uurbakteerien an eukarioten ian faan jo trii domeenen uun a biologii, huar ales labenen uun iindiald woort. Tu bakteerien an uurbakteerien sait am uk prokarioten.
Kalaallit Nunaat (greenluns) Grønland (däänsk) Greenlun Flagge Grönlands Wappen Grönlands Flag Woopen Amtelk spriak Greenluns, Däänsk Hoodstääd Nuuk (däänsk Godthåb) Stootsbaas Könang Frederik X. Regiarangsbaas Iarst minister Kim Kielsen Grate 2.166.086 km² Iinwenern 56.462 (1. Janewoore 2008) Iinwenern per km² 0,026 Iinw./km² ...
